tee / COS, skirt / H&M, sandals / Morocco, bag / Urban Outfitters, rings / Mai Copenhagen and Bijules 

Et outfit fra sidste weekend da vejret var on point. Jeg havde besøg af min søde veninde Katrine, og vi blev simpelthen nødt til at skyde et par billeder nede ved stranden, da vi så denne smukke solnedgang. Selvom den var rigtig flot, gjorde lyset det faktisk svært at få nogle rigtig gode billeder, men jeg synes nu alligevel jeg ville vise jer disse. Det jeg ville sige med overskriften var egentlig at jeg har haft (og har stadig) SÅ svært ved at finde en nederdel jeg kan passe. En som bare sidder som den skal. Jeg tænker der må være andre end mig der sidder med det problem at nederdelen enten er lige stram nok hen over lår og hofter, eller også er den alt for stor i taljen. Jeg vaklede meget mellem to størrelser, da jeg skulle have denne, og er stadig i tvivl om jeg har valgt rigtigt. Hvis der dog bare fandtes en størrelse lige midt imellem haha.

Denne nederdel er alt for stor i livet og gaber meget på ryggen, men sidder egentlig okay hen over hofterne. I en mindre størrelse sad den meget bedre til i livet, og sad nærmest perfekt, hvis jeg stod helt stille. Desværre begyndte den at kravle op og sætte sig i nogle ret uæstetiske folder hen over lår og hofter, så snart jeg begyndte at gå, hvilket beviser at den er lige lille nok der. Jeg kunne mærke at det ville blive irriterende i længden, og derfor blev min løsning den større størrelse, men med et bælte i taljen. Pasformen er langt fra perfekt, men jeg er vild med looket og denne nederdel sidder okay. Hvis nogle af jer kender til hvor man kan finde nederdele og jeans der sidder godt på kvinder med brede hofter og smal talje, så del endelig i kommentarfeltet!! Der må være flere af os haha.

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...