Min mening om Kenzo x H&M
Bedre sent end aldrig med et Kenzo x H&M indlæg, men jeg må indrømme at jeg ikke har fulgt voldsomt meget med i dette års designsamarbejde med H&M. Jo vist, jeg har da set snaps og videoer fra det overdrevne fede show i New York, som en masse store bloggere og influencers var inviteret til, og jeg blev da også helt grebet af stemningen. Med det sagt så har jeg dog ikke været lige ved at falde bagover over Kenzos kollektion for H&M. Kollektionen er sprudlende og farverig, og selvom det helt bestemt fanger mit øje, så begrænser de iøjenfaldende designs, hvor meget jeg ville få det brugt. Den korte kjole med det eksotiske mønster vil være så fin at have på som gæst til et sommebryllup eller på en ferie i Sydfrankrig, men de voldsomme skuldre og ærmer gør at jeg ikke vil få brugt kjolen meget mere end en enkelt sæson. Og selvom jeg er all about at have et lækkert tøjstativ at se på, så foretrækker jeg tøj som jeg vil få mere brug ud af.
Selvom der helt sikkert er nogle pieces jeg sagtens kunne se mig selv i, så har jeg bare ikke selv været med til at hype dette års designsamarbejde særligt meget, og sådan har det egentlig været de sidste år. Jeg ved ikke rigtigt om det kommer af at disse designsamarbejder er blevet gjort til noget, man absolut skal have en masse tøj fra, og har medfødt en bølge af teenagere som køber løs af det, og sælger de forskellige styles videre til overpris. På den måde bliver disse designsamarbejder i stedet gjort til skamme, og det er synd. Måske det er bare et et stereotypt syn jeg har på det? Og så har der i min optik heller ikke været noget design samarbejde med H&M der har slået det med Lanvin i 2010. Det er og bliver min all-time favorit. Til gengæld har jeg været en smule skuffet over Isabel Marants og Alexander Wangs kollektioner for H&M. Har I en særlig favorit blandt H&M’s design samarbejder, eller måske en kollektion I bare ikke brød jer om?

Jeg har det på samme måde – særligt omkring det, at der er nogen der køber i vildskab, for så at sælge det videre til overpris. Det er for mig utrolig mærkeligt, og får ikke købelysten op i mig. Faktisk noget mere modsat 🙂
Men jeg er bare heller ikke imponeret over årets designarbejde sådan helt generelt. For mig, står samarbejdet med Lanvin, også som deres klimaks, og særligt Alexander Wangs kollektion var jeg utrolig skuffet over! Med Kenzo havde jeg dog en ide om, at det ville blive meget farverigt og en smule “over the top”. Stadig med en overraskelse i, at det blev så overdrevet 😉
Jeg er i hvert fald ikke fristet til at købe et eneste stykke derfra hehe 🙂
Hold da op hvor er vi enige om mange tingene 😀
Jeg synes dog at Kenzo har nogle fine ting og meget true til deres design-DNA, men ja mange af tingene er nemlig lidt over the top, hvilket der selvfølgelig kan være noget efterstræbeligt i. Nogle af de design samarbejder fra flere år tilbage har bare fået mig 10 gange mere oppe og køre end dette 😛