september 26, 2016 - 09:14
October must-do’s
Jeg har indført en ny månedlig kategori her på bloggen. Lige omkring månedsskiftet hver måned, vil jeg nemlig poste et indlæg med små mål jeg har for måneden. Det kan være noget jeg gerne vil opnå, noget jeg skal nå, noget jeg gerne vil købe eller et arrangement jeg skal til. Det kan være de helt små hverdagsting, og det kan også være større mål som en ferie, et træningsmål etc. For oktober har jeg følgende ting jeg skal eller gerne vil:
- Jeg har for nyligt købt denne lækre bløde body, og jeg vil virkelig gerne nå at bruge den lidt mere inden vejret bliver alt for efterårs koldt.
- Jeg har længe gerne ville have en ruskindsjakke, og oktober må være måneden hvor jeg får anskaffet mig sådan en. Jeg har haft kig på denne fra Vero Moda, som er rigtig fin på, og så er prisen ret overkommelig.
- Vi har haft virkelig fint vejr i det meste af september, men med oktobers indtræden, det noget køligere vejr og tidlige mørke aftener, er det også blevet tid til at hygge indenfor med serier, te og stearinlys. Jeg er vild med mit soya duftlys fra By Ransborg. Det udleder langt færre af de forurenende partikler, så jeg kan have det tændt med god samvittighed.
- Jeg har i fødselsdagsgave givet min søster et gavekort til Nori Sushi, så der skal vi helt sikkert hen her i oktober. Deres sushi ser så lækkert ud, så jeg glæder mig virkelig til at smage om det lever op til udseendet.
- Nu har jeg kigget efter en af de fine feminine cami toppe så længe, så i oktober må jeg investere i en lang en, jeg kan have inden under mine store bløde strikbluser. Denne fra H&M er ret fin.
- I starten af september, hvor vejret var helt fantastisk fik jeg nydt det gode vejr med bogen “En arbejdsnarkomans bekendelser”. Den fangede mig fuldstændigt, så derfor har jeg netop bestilt en anden bog af samme forfatter, som jeg glæder mig til at komme i gang med i oktober. Dog bliver det nok med tæppe og te i stedet for bikini og en solstol.
- Basis items skal man altid have i garderoben. Denne t-shirt i merinould fra Engelbert Strauss vil være god til de kolde tider.
- Jeg købte tidligere i september disse fine og billige ballerinaer fra H&M, og har da nået at få dem brugt en smule, men nu hvor sandalvejret for alvor er slut, er disse en god overgangssko inden jeg for en laaang periode går over til helt lukkede sko.
- Jeg har været lidt på jagt efter en mascara, som kunne blive min favorit, men har endnu ikke fundet en. I oktober vil jeg glæde mig til at prøve denne fra Rimmel, som skulle forlænge vipperne markant.
Body’en er så fin! 🙂
Tak søde, det synes jeg altså også 🙂
Så hyggeligt indlæg og ruskindsjakken er jo fantastisk smuk!
Knus <3
Tusind tak søde Amalie 🙂 Ja det er den virkelig – højt på listen