My new beauty organizer
Selvom de fine akryl organizere har været fremme længe, så er det ikke mere en et par måneder siden jeg købte min første. Jeg må sige jeg er blevet ret glad for min. Alt mit beauty grej er samlet i forskellige kurve på min reol, og det kan godt nogle gange være lidt uoverskueligt at finde det jeg skal bruge. Nu hvor jeg har fået organizeren, kan jeg samle det mest nødvendige i den. På den måde er de produkter jeg bruger til hverdag nemme at finde når jeg skal bruge dem. Flere af mine hverdags smykker, har jeg placeret i det store rum i holderen, så jeg ikke skal til at åbne alle mine smykkeæsker hver morgen, for at finde det jeg skal have på. Organizeren står lige ved mit spejl, så det er perfekt lige at have tandbørste, smykker og make-up lige ved hånden. Jeg synes min organizer har en ret passende størrelse, men de findes jo i et hav af udgaver, og kan købes mange forskellige steder som Bahne, Søstrene Grene og diverse beauty webshops.
Tandbørsten har jeg fået hos Dahl PR, så jeg kunne prøve hvordan den var. Jeg havde nemlig en skepsis i forhold til det der med at træ skulle røre mine tænder. I ved den der ubehagelige følelse, når man får tygget i en ispind. Det var dog heldigvis overhovedet ikke ubehageligt. Tandbørsten er i bambus og er vandneutral og vegansk. Og så er den perfekt at have med i weekend tasken. Me like!
Jeg vil forresten også lige anbefale mine foundation drops fra Gosh. Jeg bruger til hverdag en pudder fra Clinique, som jeg er rigtig glad for, men har nu prøvet dråberne her nogle gange, og dem er jeg ret begejstret for. Den minder jo selvfølgelig om en foundation, men er bare lidt tyndere. Den indeholder arganolie, som går ind og fugter huden, og nogle få dråber er nok til at give et fint dække. Jeg har haft min i over et halvt år, men er først for et par måneder siden begyndt at bruge den, og jeg er altså ret glad for min. Jeg lægger dog altid en serum eller en dagcreme indenunder alligevel. Produkterne i baggrunden på øverste billede er faktisk dem jeg bruger til hverdag lige nu. Tænker jeg vil lave et kort indlæg om dem på et senere tidspunkt..
Det er også endelig blevet tid til at jeg skal have trukket en vinder af armbåndet fra Sophie by Sophie. Den heldige blev Lise, som valgte det sorte armbånd med stjernen. Stort tillykke. Jeg sender en mail i din retning.

Det ser så fint ud! Tror desværre bare aldrig det ville fungere for mig. Det siger nok mere om min forfængelighed end noget andet, men når man bruger 2-3 forskellige mascaraer om dagen, skifter mellem 5 forskellige slags læbepynt og også gerne vil fikse huden og måske en eyeliner, så skal der større beholdere til, haha 😀
De lyder til gengæld vildt lækre de der dråber! Forestiller mig de har været lidt af en life saver her hen over vinteren? 🙂
// http://www.moonlitmadness.dk
Hehe nej så er denne organizer nok bare en tand for lille :b
Dråberne har jeg faktisk ikke nået at bruge super meget hen over vinteren, men når jeg har dem i ansigtet virker min hud i hvert fald dejlig blød 🙂
Ej hvor er den fin!!!
Taak søde Eline
Det ser virkelig fint ud, kunne godt selv finde på at lave sådan noget til mine sager 🙂
God aften!
http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/
Synes i hvert fald det er mere overskueligt at man kan sætte sine hverdags produkter i sådan en 🙂