Jeg har taget en lille snak med min gode veninde og blogger Katrine fra katrinemork.com. Jeg beundrer selv det gennemførte visuelle udtryk hun formår at have på sin blog, og som veninde beundrer jeg at hun er så åben og lattermild som hun er. Man kommer virkelig altid til at grine i Katrines selskab.

Hvornår og hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg begyndte at blogge tilbage da jeg gik på HF. Jeg boede sammen med min veninde Mie [læs: MieDina] og vi kom til at snakke om at det kunne være sjovt at starte hver vores blog. Det var faktisk Mie der fik overtalt mig, og eftersom vi boede sammen havde vi hele tiden hinanden til at tage outfit billeder og sparre med omkring bloggen.

Beskriv din stil med tre ord

Minimalistisk, sporty og farveneutral beskriver det vist meget godt.

Hvad kan du bedst lide at blogge om?

Selvfølgelig om mode generelt, men især om mine nye køb, personlig stil og ting jeg godt kunne tænke mig. Det er desuden også den type indlæg jeg selv bedst kan lide at læse hos andre.

Hvilke trends går du efter denne sæson?

Jeg går egentlig ikke så meget op i trends og jeg synes det er vigtigt at man ikke direkte går efter en trend bare fordi den er in. F.eks. ville jeg aldrig købe et par flare pants, da jeg ved de ikke vil klæde mig. Noget jeg dog går efter denne sæson er hvidt. striber og sneaks.

Har du et godt råd til nye bloggere?

Først og fremmest så synes jeg det er vigtigt at være sig selv og selv at kunne stå inde for det man laver. Jeg har på et tidspunkt lavet et indlæg, som hedder 10 tips for new bloggers. I kan finde det her.

Hvad er dit seneste køb?

Mit seneste køb er en togbillet til Odense, som jeg har købt så sent som i dag. Skal det være lidt mere relevant for bloggen så må det være en rød- og hvid stribet bluse fra Cos, en hvid sommerkjole fra Monki og en øjenskygge palette fra Urban Decay, som jeg længe har haft kig på.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...