Lidt fra modeugen
Til Jean // Philip show på Børsen. Alle modellerne var kendetegnede ved deres særlige sølv/stanniol hår.
Veronica B. Vallenes’ feminine og stilede univers på D’Angleterre. Rigtigt fint show, hvor modellerne gik rundt i en firkant. Det var nok det show hvor jeg havde aller bedst udsyn, og fik derfor hapset en masse gode billeder.Fashion Hong Kong bød på mange flotte kjoler. Den hvide var min personlige favorit!
Hos Ivan Grundahl var catwalken præget af dystre og rockede outfits, dog med farvebomber ind imellem.
Jeg har langt om længe fået kigget billederne fra de forskellige modeshows igennem, og udvalgt en god håndfuld og smidt på bloggen. Jeg fornemmer det ikke er det I vil se allermest af, så derfor afgrænser jeg det til et enkelt indlæg. Selv synes jeg det er meget rart at få et kig på de kommende sæsoners tendenser. Jeg har ikke lagt billeder op fra alle shows, da det måske bliver lige i überkanten. Desuden var der så mange mennesker til både Barbara I. Gongini og VIA Design, at det næsten var umuligt at få nogen gode billeder. Jeg var ellers virkelig begejstret for VIA Designs show. Der var SÅ mange lækre og wearable ting imellem. Lidt stolt må man vel godt være, når man selv er fra den skole haha.
Meget af tiden under modeugen kørte jeg rundt til de forskellige shows med pressebussen, men et par gange bookede vi en af de mange Fiat500 biler der var stillet til rådighed ganske gratis i forbindelse med modeugen. Det føltes altså bare lige lidt mere lækkert at stige ud af en bil med ‘egen’ chauffør til showsne. Et par events blev det også til, men dem kan I se mere til på min Instagram. Jeg var jo selvfølgelig også til Modeblogprisen ikke at forglemme. Jeg vandt selvfølgelig ikke noget, men det var super hyggeligt bare at være med. Emil Thorup agerede vært, og forskellige kunstnere optrådte i løbet af aftenen. En fin afslutning på en fantastisk modeuge.
