Om at gøre noget godt for sig selv
Kender I det der med at man nogle gange er inde i stressede perioder ift. studie, arbejde etc? Nogle gange kan man bare komme ind i den samme trummerum, og glemme at gøre noget godt for dig selv. Derfor er jeg begyndt at tænke lidt mere over at være god ved mig selv en gang imellem. Det skal jo ikke være hver dag, for så er de små ting man gør, lige pludselig ikke specielle længere.
I sidste uge efter jeg havde været nede og træne og ude og handle ind til ugen, cyklede jeg f.eks. ind forbi mit yndlings sushisted og købte nogle lækre stykker sushi med hjem til mig selv, og i dag da jeg havde fri fra studie, tog jeg ned og handlede ind til aftensmad, og besluttede mig for at forkæle mig selv med et godt blad. Det er ikke så tit jeg køber blade mere, derfor føles det også ekstra som selvforkælelse, når jeg så endelig køber et, og rent faktisk har tiden til bare at sidde og læse det.
Andre måder at være god ved sig selv på kunne også være
at give sig selv en beauty treatment med ansigtsmaske, manicure etc.
nyde et glas rødvin til en god serie eller bog
købe sin yndlings kage
eller at købe de sko eller den taske man længe har kigget på og længe sparet op til
Man bliver bare i bedre humør af de små forandringer i hverdagen. Hvad gør I når I skal være gode ved jer selv?
Det er nemlig super vigtigt at forkæle sig selv med sådanne ting 🙂 Jeg gør det ofte, hvis jeg er alene hjemme en aften, dag eller lignende, sådan at man har lidt ekstra at hygge sig med 🙂
Lyder som en rigtigt god idé! Det er bare rart nogle gange 🙂