Maison Martin MargielaKan I huske samarbejdet mellem Maison Martin Margiela og H&M i 2012? Jeg havde bl.a. kig på disse støvler – især ankelstøvlerne. Den dag kollektionen blev frigivet var jeg i London, og jeg var selvfølgelig nede og stå i kø ved H&M i Selfridges. Desværre uden held. Jeg var så uheldig først at kunne komme ind over en time efter de havde åbnet, og ved den tid var det for sent, for der skulle vi allerede på vej mod lufthavnen og nå vores fly mod Kastrup.

Jeg kan huske jeg var ret skuffet over at jeg ikke nåede ind, og det meste i kollektionen var selvfølgelig udsolgt in no time, så ingen støvler til mig. Siden da har jeg egentlig bare lagt tanken om dem på hylden, men her for få uger siden kom jeg i tanker om dem igen, og begyndte straks at søge på blogs, trendsales og andre secondhand sider, og jeg har endda været i kontakt med H&M i flere lande, men desværre uden held. Nogle gange kan man være heldig at H&M har noget tilbage fra tidligere kollektioner, men i dette tilfælde var det hele desværre revet væk.

Jeg har dog spottet flere par inde på Trendsales, desværre bare ikke i min størrelse, men der er ikke andet for end at blive ved med at holde øje, og se om et par i min størrelse skulle dukke op. Når der er noget man stadig gerne vil have efter to år, så må det også være meningen at det skal ske! 😉

/ I samarbejde med Trendsales

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...