Blogger alligevel i dag selv om det ikke var meningen. Har nemlig ikke haft internet forbindelse i weekenden, så selv om jeg meget gerne ville have blogget der, så kunne det desværre ikke lade sig gøre. Jeg sidder lige nu i toget på vej hjem mod Herning. Det er en lidt underlig følelse at skulle tilbage, efter at have brugt mere end tre måneder på Sjælland – dels hos mine forældre og dels i praktikken i København. Nu er praktikken slut og det er tilbage til studielivet og den lille ensomme lejlighed. Jeg glæder mig ikke rigtigt. Det er lidt underligt. Jeg har virkelig nydt at kunne være tæt på min familie de sidste måneder, og jeg har vænnet mig til at have mennesker omkring mig hele tiden. Nu skal jeg hjem i min lejlighed og være helt alene. At være alene er dog også en ting jeg har brug for de næste par dage. Skal nemlig have skrevet den praktik opgave.

Outfittet her er fra en dag det var lidt varmere. Jeg kan godt lide kombinationen af den højhalsede strik og boyfriend jeansne, men nu er det ved at være for koldt med de jeans for i år. Og det er det for den sags skyld også med bare fødder. Nu vil jeg sætte mig til at kigge lidt på min opgave. Hav en god aften ladies og gents.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...