En af dagene i New York var vi på virksomhedsbesøg i Soho. Efter besøget besluttede et par stykker af os at tjekke området ud, da det efter sigende skulle være en meget trendy bydel i New York. Langs vores gåtur forbi Chanel, Topshop, Acne og andre lækre butikker stødte vi helt tilfældigt på Ladurée. Jeg har længe ønsket at smage deres populære macarons. Og nåh ja når man ikke lige sådan kommer til Paris, så må Paris jo komme til en – i New York. Nogen billig fornøjelse er de små godbidder i hvert fald ikke, men til gengæld får man dem i fin æske og pose og hele pibetøjet. Eller får og får – man betaler sådan set også for æsken. Jeg må sige at jeg var lidt i tvivl om sådan nogle macarons var alt for søde til mig, og om det bare var hypen der solgte, men nøj hvor var de lækre. Jeg følte mig helt som Blair Waldorf, da jeg sad der i metroen og guffede dem i mig. Okay Blair ville måske aldrig have sat sine ben i en metro, men you get the point.

En enkelt lille macaron kostede $3,altså ca. 17 kr. og æsken med 6 stk. i kostede $21 (ca 120 kr.) Betjeningen var dog rigtig fin, og ekspedienten lod sig ikke mærke med at vi tydeligvis var to fattige danske studiner, som lige skulle bruge de sidste lommepenge på en lille bid luksus. Stedet var virkelig hyggeligt og traditionelt parisisk indrettet. Man fik helt lyst til at sidde der inde ved et af de små kaffeborde og spise de mange lækre kager af deres gamle klassiske pocelænsstel. Men det ville næsten være for meget af det gode jo.

Ladurée ligger på 396 West Broadway i Soho. Desuden ligger der også en på Madison Avenue, hvis man befinder sig på Upper East Side. I kan også shoppe godbidderne på deres hjemmeside lige her.

__________________________________________________________________________________________________________________

When I was in New York earlier this month I visited the trendy Soho area where we found a Ladurée shop. I had never tasted the popular and hyped macarons before, so I had to buy some. When I can’t go to Paris, Paris will have to come to me – in New York! Althogh they are quite pricy I didn’t regret buying them at all. They seriously tasted like heaven. I actually think I had a Blair Waldorf moment.

If you are in New York the Ladurée shop is to be found on 396 West Broadway in Soho. There’s also one on Madison ave. if you find yourself on the Upper East Side.You can find the little treats on their website here as well.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...