februar 7, 2014 - 16:08
Fyldte champignoner
Denne ret er egentlig virkelig virkelig simpel at lave. Det er blot at koge noget pasta og stege et stykke laks i ovnen. Men hele lækkerbiskenen ved denne ret er tilbehøret i form at champignoner fyldt med Philadelphia smøreost, omviklet med bacon.
Skyl blot champignonerne og hiv stilken af, således at der kommer et hul midt i champignonen. Fyld det med Philadelphia (jeg bruger light). Del dine skiver bacon i to, på langs således at du får to lange smalle strimler ud af et stykke, og vikl det så rundt om champignonerne. Kom det i et ovnfast fad (ved siden af laksen) og steg i ovnen 20-30 minutter.
Velbekomme!
