Denne opskrift er super nem, og så bliver resultatet altså rigtigt lækkert. Jeg har fået opskriften af min kusine, som er kok, og hun laver denne hummus til perfektion hver gang. Det der er vigtigt, for at opnå den rigtige smag, er ikke at udelade nogen af de nedenstående ingredienser. Jeg er f.eks. selv ikke særlig vild med spidskommen, men det giver altså lige et eller andet til hummusen – uden at smage igennem. Alle ingredienser nedenfor er vigtige ingredienser, for at opnå den rette smag. Der bliver en ret stor portion ud af dette, så hvis du er alene om at spise det, så halver det evt. en gang ned. Det kan holde sig en uge i køleskab.


Det skal du bruge:
400 g. kikærter
2 toppede spsk. tahin (sesamsmør)
1 toppet spsk. spidskommen
3-4 fed hvidløg (pressede)
2 tsk. stødt chili
saft fra 1 citron
1 dl. vand
2-3 dl. rapsolie
1 tsk. sort peber

3 tsk. salt

Fremgangsmåde:

Kikærterne blødes op, ved at ligge i vand i 12 timer (medmindre du har købt dem på dåse), og koges efterfølgende i en time ved svag varme. Når kikærterne har kølet en smule af, blendes de sammen med resten af ingredienserne, til du får en nogenlunde ensartet masse.

Smager lækkert på ristet rugbrød eller som dyppelse til gulerods- og agurkestænger.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...