Disse lækre cupcakes lavede jeg for lidt tid siden. De smagte virkelig lækkert, og så synes jeg de er ekstra sommeragtige med hindbærene og den hvide chokolade. Opskriften skal I da heller ikke snydes for.

Til ca. 20 stk. skal du bruge:

75 g. blødt bagemargarine
2½ dl. sukker
2 æg
2 dl skyr (0,1 %)
1½ tsk. bagepulver
4½ dl. hvedemel

1 tsk. vanillesukker

Fyld:
ca. 250 g. hindbær fra frost

170 g. hvid chokolade

Ovnen tændes på 180 grader. Margarine, sukker og vanille piskes. Æggene tilsættes et ad gangen, skyren røres i. Bagepulver og mel blandes i dejen, som røres jævn. Hæld gerne kogende vand over hindbærene, så de tør op. Hak chokoladen groft, og bland den og hindbærende forsigtigt i dejen. Dejen hældes i metalforme foret med papirforme. Bag i ovnen i ca. 25-30 minutter.

Original butter frosting:
250 g. flormelis
80 g. meget blødt smør (gerne lurpak)
1 tsk. vanillesukker
1/4 dl. minimælk

lidt rød frugtfarve

Pisk flormelis, vanillesukker og det bløde smør sammen med en elpisker. Tilsæt mælk lidt ad gangen, samt en smule frugtfarve. Jo mere der piskes, jo lettere og luftigere bliver frostingen. Kom frostingen i en sprøjtepose med den foretrukne tylle, og sprøjt den på de afkølede kager. For at opnå en rose-lignende frosting på kagen, så start ude fra kanten af kagen og kør i cirkler ind mod midten. Afslut eventuelt med at drysse med krymmel.

Husk at I stadig kan nå at deltage i den lækre give away. I kan finde konkurrencen ved at klikke her.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...