Nu er min USA tur meget meget tæt på, og vi har selvfølgelig planlagt nogle seværdigheder vi skal se, oplevelser  vi vil prøve og steder vi skal shoppe, men vi kender langt fra alle de gode og gemte restauranter, skønne ukendte tøjbutikker og steder man bare ikke må gå glip af, når man er i New York og Miami. Så hvis nogle af jer kære læsere har nogle gode tips, så del dem endelig nede i kommentarfeltet 🙂

Vi har kun 4 hele dage i New York, da vi ankommer til vores hotel sent om aftenen den 23. og d. 28. rejser vi til Miami, og bruger derfor det meste af den dag på transport. Så vi har booket os selv fuldstændig op med planer i New York, og så kan vi slappe mere af og forhåbentlig ligge på stranden de godt to uger vi er i Miami.

Vi har allerede booket en Sex and the City tour, som vi skal på vores første dag i New York. På den måde får vi (forhåbentlig) set New York på en anderledes måde, og vi får allerede den dag et godt overblik over byen, samt tips til spisesteder, shoppesteder etc. Derudover skal vi til Woodbury outlet som vist ligger en times kørsel ud af New York. Det er rimelig dyrt at komme der ud, men har hørt at det skulle være alle pengene værd. Vi skal også helt sikkert se Frihedsgudinden, måske kun på afstand, men vi overvejer at tage færgen der ud en tur. Faktisk har de lovet halvdårligt vejr de dage vi er i New York, men jeg håber virkelig at vejret bliver til at vi en af dagene kan løbe en lille tur i Central Park og efterfølgende finde et smukt spot derinde og spise picnic.

I Miami er vores planer lidt mere løse, i og med at vi jo skal være der så mange dage, og derfor har masser af tid. Sikkert er det i hvert fald at vi skal ligge på de smukke strande og slikke sol, og så skal vi ud og shoppe en masse. Vi har også alle tre snakket om at vi godt kunne tænke os at surfe i kabelpark, køre på vandscooter eller prøve parasailing. Men det bliver nok noget vi ser på der ovre. Derudover tænker vi at tage et smut forbi Gianni Versaces hus og smukke have. Og så skal vi måske et smut ud I Little Havana og købe cigarer. Min søster har været der før, og siger det er et lille hyggeligt sted med cubansk folkefærd der producerer cigarer og spiller domino, dog et sted som de anbefaler man holder sig fra i døgnets mørke timer.

Men del endelig hvis I kan anbefale noget eller har et godt råd 🙂

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...