Lavede for noget tid siden disse sunde og meget nemme pandekager. De smager ikke akkurat som pandekager, men er et godt alternativ, hvis man leder efter en sundere udgave. Desuden kan de spises til morgenmad – helt uden dårlig samvittighed 🙂

Til disse 6 små pandekager, er det eneste jeg har brugt:

2 æg, 1 banan og 1-2 tsk. stødt kanel

Æggene slås ud i en skål, bananen skrælles og moses, og blandes i skålen sammen med kanel og æg. ‘Dejen’ kommes på en brændvarm pande med en smule olie, i små klatter. Der skrues ned til godt middel varme og pandekagerne bages på begge sider.

Voila! 6 styks lune og sunde pandekager. Jeg toppede med ahornsirup for ekstra sødme og fugt til pandekagerne. Jeg spiste pandekagerne som morgenmad, inden træning. I disse pandekager har jeg både fået protein fra æggene, fedt og frugtsukker fra bananen til at holde mit blodsukker oppe, kanel, som øger forbrændingen, og så er ahornsirup jo heller ikke den værste form for sukker du kan få, da det er et naturligt stof. Pandekagerne holdt mig mæt gennem hele træningen.

Opskriften kan også sagtens ændres alt efter hvad man er til. Prøv f.eks. at komme lidt revet æble eller lidt havregryn i.

Enjoy!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...