Ville lige vise jer hvad jeg klikkede hjem i går, nemlig denne fine kjole fra Just Female. Jeg kan godt lide det lidt afslappede t-shirt look den har. Tror den bliver dejlig let og luftig at have på til sommer. Den ryger nok med i kufferten til Tyrkiet. I kan finde den her hvis I skulle være interesserede.

Kom faktisk også til at købe noget andet i går, selv om det slet ikke var meniningen. De af jer der følger mig på Instagram (hedder byjennip) har nok luret hvad det er. Kan i hvert fald sige at der både er noget gult og noget pony skinds look. Men ellers skal jeg nok smide et par billeder op af det en af dagene.

Vi skulle egentlig bare op og hygge med god frokost på en café, da det var min fars fødselsdag i går, men så bliver man selvfølgelig fristet af at kigge i butikker, og vupti så røg der altså lidt med hjem. Ja, det går jo som sagt ikke ret godt med ikke at shoppe, men nu tror jeg at jeg vil lave en streng aftale med mig selv. Jeg skal lige til outlet-messe i Valby hallen på lørdag, og efter der, så skal det også være slut med at shoppe, lige ind til jeg skal til USA i slutningen af juli!

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...