Vaio Duo fra Sony
[goviral]
Har I hørt om den nye Vaio duo notebook fra Sony? Jeg har i hvert fald kigget meget betagende på den. Må indrømme at jeg blev meget imponeret, da jeg læste pressematerialet om den. Med sine blot 1,3 kg og 17,85 mm. er den slanke VAIO Duo 11 notebook lige så hurtig og kraftig som en ultrabook og samtidig lige så let håndterlig som en tablet. Den har en 11,6” Full HD touch-skærm i bredformat, og har tilhørende digital pen til at skrive på skærmen med. Super smart! Hvis I ser videoen på et lille minuts tid, så kan I se hvor flot designet er. Da jeg så den, tænkte jeg; den må jeg bare eje! Virkelig cool detalje at skærmen kan slides ned på den måde, og så bruges som tablet. Og hvis du ønsker at bruge tastatur og bruge den nærmest som en lille bærbar computer, jamen så skubber du bare skærmen op igen. Den er det perfekte redskab at have med på farten, når du skal arbejde, se billeder, videoer etc.
Min egen computer er jeg ved at være ret godt træt af må jeg indrømme. Den er nok ved at have levet et langt liv – har i hvert fald lyst til at kaste den ud ad vinduet hver gang jeg bruger den [bruger ikke min egen computer nu]. Måske det er på tide at skifte den ud. Eller det er det! Og hver gang jeg køber teknik, tænker jeg at jeg ligeså godt kan købe noget af det nyeste, da det formentlig kan mest og forhåbentlig også har en holdbarhed derefter. En notebook som denne Vaio duo fra Sony kunne godt blive mit næste store køb inden for teknik. Altså når jeg en gang har sparet sammen til den. Prisen ligger et sted mellem 10-12000 kr for Vaio duo fra Sony, og det er jo også en sjat penge. Må indrømme at jeg, da iPhone 5 kom ud, skyndte mig ud og købte sådan en, så der går nok lidt inden jeg kaster mig ud i endnu et stort køb, hvad teknik angår.
Hvad er jeres indtryk? Nogen der allerede har den?
Dette indlæg er sponsoreret
