Ovenviste er hvad jeg fik med mig hjem i lørdags, da min søster og jeg var ude og shoppe lidt. Meget blev det ikke til, men til gengæld er det tre lækre sager, som nu er flyttet ind i min garderobe.

Sølvkjolen var jo den jeg havde på i går. Det skal I nok få bedre billeder af i morgen. Købte den i Rude på Istegade. Den grå lange strik købte jeg i Monki. Den er virkelig lækker og vamset, og så har den lidt uld i sig. Det bliver bare en super god hyggestrik at hoppe i her hjemme, men den vil også fungere godt til er par stramme bukser eller strømpebukser, da den både kan bruges som kjole og som oversized sweater. Den anden strik med den fine orange detalje i angora, er fra Vero Moda Very. Elsker at Very er lidt mere luksuriøst i det.

Er sikker på jeg nok skal nå at få det brugt en del inden vinteren er omme. Der er jo trods alt et par måneder endnu.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...