London purchases
Her er lidt af det jeg fik med mig hjem fra London. Jeg har længe manglet en almindelig cardigan, som kunne passe til alt, og så fandt jeg mig endda hele to styks. Og det lækre ved det, er at selv om de er meget down to earth og passer til alt, så er de alligevel så forskellige. Den lange grå er let og tynd, og den mørkeblå er kort og ulden med lidt angora i. Begge har jeg fundet sat ned til £10 stykket, i henholdsvis Miss Selfridge og H&M.
I Topshop fandt jeg ‘Horror’ t-shirten. Jeg synes den er så fed med sit boyfriendish look. Jeg er vild med ærmerne og kraven, og så selvfølgelig at den har en god længde på mig selv om jeg er høj. Elsker at Topshop har afdelinger med ‘tall’, ‘petite’ etc. Mange andre high street butikker er efterhånden også ved at være godt med på den front. T-shirten kostede £18 så det var jo ikke galt.
Til sidst nogle fine og ikke mindst super behagelige trusser, som jeg købte i Victoria’s Secret. Der var 5 par for £20. Deres butik i London er virkelig overdådig med 3-4 etager. Det er virkelig som at træde ind i et total pige-univers. Hvis I skal til London, skulle i næsten tage forbi og kigge ind i butikken, bare for oplevelsens skyld. Der ligger vist to VS butikker i London. Den vi var i lå på New Bond Street, som er en sidegade til Oxford Street. Super nemt at finde.
Nåh ja, så kan jeg røbe at jeg fik købt mig et par af de ting som jeg viste jer på min shoppingliste + et par af de støvler, som jeg postede et indlæg med her. Hvilket par tror I jeg fik med mig hjem?
