Maison Martin Margiela for H&M favorites
Så blev hele Maison Martin Margiela kollektionen for H&M endelig offentliggjort. Jeg har faktisk været ret skeptisk over for kollektionen, da jeg synes MMM har kreeret nogle meget specielle, og underlige items, som overhovedet ikke var mig. Dog blev jeg positivt overrasket i dag. Ovenviste items faldt i hvert fald i min smag. Jeg vil dog sige at lige så mange fine ting der er, lige så meget mærkeligt er der. Jeg vil i hvert fald ikke mene at denne kollektion rammer den brede målgruppe. De 8 items i collagen skal jeg dog have luret nærmere på. Jeg har skrevet priser og varebeskrivelser ud for hvert item. Grunden til at jeg også har skrevet priserne i pund, er jo fordi at jeg er i London den dag kollektionen rammer butikkerne. Og som I kan se, så er priserne i pund (som sædvantlig) lidt billigere end her hjemme. Pundet ligger lige nu i ca. 9,58 DKK
- En kropsnær, lang kjole i fin jersey med smukt fald. Kjolen har en draperet halskant samt fototryk af en pailletkjole. Overlockede kanter. 100% viskose. Maskinvask 30˚ 699 kr./£59.99
- Et par tighte skindbukser med normalhøj talje. Skjult lynlås i siden. Bukserne har halv fod med tåhul og skjult lynlås ved anklen. 100% læder. Professionel skindrens. 1999 kr./£179.99
- Et par støvletter i læder med spids tå. Kantede kilehæle af akrylplast. Støvletterne har skjult lynlås på indersiden og er læderforede. Lædersål. Kilehæl 10 cm. 100% læder. -. 1999 kr./£179.99
- En oversized rullekravetrøje i blød kashmir med ekstremt lange ærmer. 100% kashmir. Uldvask 30˚ 999 kr./£79,99
- Et par støvler med spids tå. Støvlerne ser ud til at have tabt hælene, men har indbygget hæl på 3 cm. Læderforede og med lædersål. Halskæde af bomuldsbånd med de “tabte hæle” medfølger. Halskædens længde 100 cm. 100% læder. -. 1799 kr./£149.99
- Et armbånd udformet som et ur i metal med klassisk lukning. Bredde 1,5 cm.100% metal. (fra herrekollektionen) 349kr./£29.99
- Et par høje sneakers med snøre. Vatteret pløs og bagkappe. Læderfor og gummisål. 12% polyamid, 78% polyester, 10% polyuretan. -. 799 kr./£69.99
- Et par leggings i jersey med spejlpailletter. De har elastik i taljen og lynlås forneden på indersiden af benene. 95% polyester, 5% elastan. Maskinvask 30˚. 349 kr./£29.99
