Månedsarkiv: september 2012

september 19, 2012 - 18:20

My outfit today

Så får I lidt billeder af dagens outfit. Jeg er i pleather pants fra Gina Tricot, min nye tee fra 2nd day, støvler fra Tamaris og ring fra Accesorize.

Nu vil jeg smutte ned og spise noget aftensmad, inden jeg tager over til min storesøster for at hygge med American Pie Reunion, slik og hjemmebagt knækbrød. Onsdage som de bør være…

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 18, 2012 - 21:31

Brombær

Det er nu det er brombær sæson – ja tror faktisk snart den er ved at være slut. Men jeg har i hvert fald været ude og plukke lidt af de lækre bær. De kan bruges til så meget forskelligt; syltetøj, grød, i kager, som pynt på glasur etc. Hvad jeg har brugt mine til, får I at se senere på ugen. Jeg synes at brombæret med dets udformning, er sådan et æstetisk og smukt bær. Jeg har ikke selv fået brugt det nok i år desværre.

Nu har dette indlæg ikke ret meget med mode at gøre, men hvis I ikke allerede er klar over det, så kan jeg lige så godt sige med det samme at jeg elsker at bage og pynte kager – specielt cupcakes elsker jeg at lave. Jeg tror det har noget at gøre med at det er små kager, som kan laves og pyntes i alle afskygninger. F.eks. har jeg kun ganske få gange kastet mig ud i at bage en bradepandekage. Det er som om det er for simpelt at se på, som om det æstetiske ikke fylder nok – selv om smagen jo kan være ganske lækker.

Vil blot forberede jer på at der nok kommer en del kage/bage indlæg op på bloggen – specielt nu her hvor vi går den kolde tid i møde. For hvad er hyggeligere end at sidde inde foran brændeovnen med en hyggelig film og noget hjemmebag 😛

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 17, 2012 - 17:49

Glitter flakes on my nails

Så har jeg endelig fået brugt min glimmerflage neglelak fra Sephora. Den lægger flagerne tilfældigt på neglen, og det kan jeg godt lide ved den. Jeg har lagt den oven på min orange neglelak fra OPI.
Nu vil jeg smutte til thai-bo. Ses piger…
Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 16, 2012 - 22:14

Cookies med rabarber og hvid chokolade

Jeg ved godt at sæsonen for rabarber egentlig er slut – man siger jo til sankt hans – men vi havde altså stadig nogle i haven – ret grønne ganske vist, men ikke desto mindre, kan de sagtens stadig bruges. Godt med sukker og så er de klar til brug.

Her får I opskriften på de cookies, som jeg lavede i går.

Til 15 cookies skal du bruge:

  • 90 g. hvedemel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 1 knsp. salt
  • 50 g. bagemargarine
  • 50 g. brun farin
  • 25 g. sukker
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 1 æg
  • 100 g. hvid chokolade
  • ca. ½ stilk rabarber
Sådan gør du:

Skyl rabarberen grundigt og skær den ud i små tern. Læg ternene i en skål og hæld sukker over til rabaren lige nøjagtigt er dækket. Lad det stå og trække i mindst 2 timer (det bliver ret vandet, men væden hældes bare fra). Rabarberen kan med fordel stå og trække til næste dag.

Pisk smør godt sammen med farin, sukker og vanille og pisk ægget i. Tilsæt mel, salt, bagepulver, chokolade og rabarber, og rør det godt sammen med en ske. Dejen skal være klistret. Form dejen til en tyk pølse og læg den i køleskabet mindst en time (jeg lavede dejen aftenen før jeg skulle bruge den).

Varm ovnen op til 180 grader. Tag dejen ud og skær pølsen i 1½-2 cm tykke skiver, og sæt dem med god plads på bageplader med bagepapir. Bag kagerne i 10-12 minutter.

Kagerne er helt bløde lige når de bliver taget ud, så lad dem stå på pladen et par minutter inden de flyttes over på en rist til afkøling.

Cookiesne smager dejligt sødt pga. farinen, som er et godt modspil til rabarberen…

 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 15, 2012 - 17:25

My outfit today

Outfit details:

Skirt: Pieces // tee: Monki // boots: Tamaris // necklace: Nelly // watch: Skagen

I får lige lidt billeder af dagens outfit. Heldigt jeg nåede at få dem taget inden jeg tog ind og trænede, for senere kom nemlig flere byger. Synes vejret er meget svingende i dag, men okay det kan man vel ikke blive så overrasket over i dagens Danmark mere.

Om lidt skal jeg til min farmors fødselsdag og hygge med dejlig mad i familiens selskab. Måske jeg skulle beholde nederdelen på og så finde en fin top frem.? Nå vil smutte nu, så jeg lige kan nå at prøve lidt outfits inden jeg skal være der om godt 35 minutter!!

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 14, 2012 - 15:01

New purchases

Coming soon

Disse items var noget af det jeg fik klikket hjem forleden fra henholdsvis Asos og Boozt.com. Den ene af tingene viste jeg jer jo allerede i collagen her; nemlig det fine og rå bælte med spikes. Har længe gerne ville have et bælte med et metalstykke – synes det giver noget kant til lette og feminine outfits. Jeg er meget spændt på at se kombinationen af pigge og metalplade irl når jeg modtager bæltet. Derudover kunne jeg ikke modstå denne fine sweater med dyb rygudskæring, så den røg også i kurven med det samme. Og så har jeg altså bare været SÅ glad for min sorte rynkenederdel fra Pieces, at jeg nu har bestilt denne i grå også. Den er simpelthen så behagelig at have på, og så har den nærmest uendeligt af styling muligheder, hvad enten det er hverdag eller fest. Har allerede brugt den sorte en del, så mon ikke der nok skal snige sig nogle outfitbilleder op på bloggen af både den sorte og den grå.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 13, 2012 - 15:14

Turquoise

I har vist ikke rigtigt set mine ring, som jeg købte på Rhodos, eller har vist den sammen med en del andre smykker, men her får I  den på tæt hold. Det er den sølvfarvede ring med den ovale turkise sten. Jeg er ret glad for vintagelooket for tiden, hvad angår smykker. Det kan I også se på den anden ring jeg har på. Den har jeg vist jer i et tidligere indlæg – købte den i Accesorize for snart et par måneder siden.

De er lige mig sådan nogle ringe. Super feminine!

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 12, 2012 - 18:49

Desirable outfit

Desirable outfit

Dette outfit ville jeg så absolut ikke have noget i mod at invitere hjem i min efterårsgarderobe. Elsker virkelig støvlerne! De er feminine og rå på samme tid, og så har de bare det der perfekte efterårslook. Sammen med en feminin kjole, et råt bælte, et fint armbånd og en lædertaske, som har plads til det hele, udgør det et virkeligt lækkert efterårs outfit, som er lige i min smag. Jeg har faktisk allerede klikket en af tingene fra collagen hjem. Kan I gætte hvad det er?

Kjolen er fra Day Birger et Mikkelsen, støvlerne fra Lise Lindvig, bæltet fra Asos, armbåndet fra Forever21 og lædertasken er fra Asos.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 11, 2012 - 15:49

Bloopers

Tror at alle jer der blogger, kender til denne situation. Nogle gange kommer der bare nogle mindre heldige billeder når der skal tages outfitbilleder – faktisk kan det
næsten ikke undgås!
Jeg sad forleden og kiggede nogle af mine billeder igennem for at få ryddet ud i dem på kameraet (nu er jeg nede under 800!!), og faldt altså over en del ikke så
heldige billeder. Jeg synes dog ikke I skulle snydes for et godt grin, så her får I en lille fraklips-kavalkade.

Bloopers

1. På vej væk i den tro at vi var færdige med at skyde billeder – det mente fotografen åbenbart ikke. Så har man lige stået og smilet så sødt på alle outfit billederne, og så ser man ski** sur ud bagefter.
2. får lyst til at strutte med min kjole. Ved ikke hvad jeg laver…
3. Når der skal tages billeder, ender der næsten altid sådan et par grine-billeder imellem – man kan jo ikke være lige seriøs altid.
4. så skal der lige rettes på bh’en..hov..vent…tog du lige et billeder der?!
5. Titte bøh
6. Ser ud som om jeg lige har brug for at komme af med noget ud over broen inden vi fortsætter shootet.
7. Hvordan var det nu de zumba trin var? Jeg skal gøre som en gorilla, siger du..?
8. Der kom måske lige rigeligt med vind ud af de blæsere. Svært at holde tøjet og ikke mindst håret ordentligt på plads i hvert fald.
9. Ih hvorfor bliver der taget billede når man er på vej op, efter at have siddet på huk. Det ser bare så forkert ud.
Skriv kommentar 0 Kommentarer
september 10, 2012 - 14:47

Inspirational outfit

Synes lige jeg ville dele dette billede med jer. Når jeg ser billeder af personer, som jeg synes er inspirerende, ligger jeg det ofte enten på bloggen eller i min inspirationsmappe. For det meste finder jeg dog inspiration på andre blogs. Men et sted der også er godt at spotte inspirerende outfits og cool stil er på Stylegallery. Til de af jer som ikke kender Stylegallery, så er det et site, hvor man har mulighed for at lægge outfitbilleder op samt finde inspiration i andres outfits. Billedet her ovenfor er faktisk af min søster (ved ikke om I ku’ gætte det?), fra da hun var på Samos for et par uger siden. Hun lægger jævnligt billeder op på Stylegallery af hendes outfits. I kan tjekke hendes profil ud lige her.

Jeg er vild med outfittet fordi jeg bare elsker den grønblomstrede nederdel, som fremhæver hendes lange brune stænger. Kombineret med en løs hvid transparent top, giver det bare det der casual lækre ferie-look.

Toppen er fra American Apparel og nederdelen er fra Mango.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 0 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram