Månedsarkiv: juni 2012

juni 8, 2012 - 14:01

My outfit from yesterday

Outfit details:
Pants: Global funk // top: Vero Moda // denim shirt: H&M; // jacket: Zara // shoes: Keds // tote: Adidas
Dette var hvad jeg havde på i går. Shorts og lette toppe er jo pakket væk igen, men i går var vejret i det mindste forholdsvis lunt i det. Super dejligt.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
juni 7, 2012 - 19:00

Indie chic

Indie chic

Clutch: Zara //  bracelet and bangles: Venessa Arizaga // Bralet: River Island // yellow top: River Island // sequin skirt: Cubus // nailpolishes: Uslu Airlines // ring: Indiska // necklace: Cubus // bikini top: H&M; // sunglasses: River Island // trainers: Balenciaga // bag: Venessa Arizaga

Jeg er ret hooked på den Indie-boheme tendens der er for tiden. Det bugner af neon, frynser og farverige smykker i butikkerne. Er I on på tendensen? Jeg er i hvert fald. Hver gang jeg spotter det her indie look, kommer jeg til at tænke på Vanessa Abrams i Gossip Girl. Synes hun er indbegrebet af indie chic. 

Skriv kommentar 0 Kommentarer
juni 6, 2012 - 13:59

My sister’s black shirt

Outfit details:
shirt: Cubus // shorts: Vila // bra: Victoria’s secret // sandals: Tommy Hilfiger // sunnies: Versace
Ville lige vise jer min søsters pæne sorte bluse, som hun købte, da vi var i Malmø. Er nemlig ret vild med detaljerne i den. Kan godt lide at den ser sådan lidt tækkelig ud foran, men når man så vender sig om, så er den transparent og viser lidt ryg. Og jeg elsker jo bluser som viser ryg. Den fungerer både godt med en faverig bh indenunder eller ingen bh.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
juni 5, 2012 - 21:34

Brownies med kaffe/kakao glasur

 I får lige opskriften på de brownies vi fik som dessert til min søsters og min fødselsdag. Synes nemlig de blev så lækre – specielt med glasuren og den revede appelsinskal.

Til ca. 15 brownies skal du bruge:
175 g. margarine
175 g. mørk chokolade
4 æg
250 g. sukker
2 tsk. vanille sukker
200-250 g. hvedemel
1. tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt

Tænd ovnen på 170 grader. Smelt margarine og chokolade sammen i en gryde. Pisk æggene sammen med sukker og vanille. Pisk chokoladesmørret i. Sigt de tørre ingredienser sammen og vend dem i dejen. Fyld dejen i en firkantet form (22×22 cm) foret med bagepapir og bag kagen midt ovnen i ca. 25 minutter, til den lige akkurat er gennemvarm. Når man bager brownies, gælder tandstikker-reglen ikke helt. Kagen kan sagtens hænge fast på tandstikkeren, selvom den er færdigbagt. Den bliver mere fast i konsistensen så snart den er kølet ned. Den skal helst være blød og lidt svampet indeni. Stil kagen til afkøling i formen.

Til glasuren skal du bruge:
50 g. smeltet margarine
250 g. flormelis
2 tsk. vanille
2 spsk. kakao (pulver)
4 spsk. kaffe (færdiglavet)
en økologisk appelsin til pynt

Rør alle ingredienserne sammen, smør på den afkølede kage og riv appelsinskal hen over kagen. Skær kagen ud i ca. 15 stykker og server som den er eller med vanille is og friske appelsinbåde.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
juni 4, 2012 - 21:44

New in

Har slet ikke fået vist jer mine to par nye sko. De fine blomstrede sko fra Keds har jeg selv købt, og sejlerskoene er en gave fra AgoodSale. Glæder mig til at tage dem i brug.

Skriv kommentar 4 Kommentarer
juni 4, 2012 - 14:46

Twin birthday

Halløj alle. Havde en fantastisk fødselsdag i lørdags, med god mad og dejlige mennesker. I får lige et par få billeder af noget af maden derfra. Glemte helt at tage flere billeder af det.
Min søster og jeg havde jo inviteret 7 piger til spisning, så vi havde givet os selv en lille udfordring. Ingen af os er nogen Claus Meyer i et køkken, og vi har da vist slet ikke lavet mad til 9 personer før. Men resultatet blev faktisk ret godt. Vi havde fra starten valgt at holde os til forholdsvis idiotsikre retter, så intet kunne gå galt 😉
Da pigerne kom, fik de alle en farverig velkomstdrink. Appetizeren var nachos med ost, guaccamole og salsa. Hovedretten bestod af hjemmelavede bådkartofler, som I iøvrigt kan finde opskriften på her, hakkebøffer med bacon om, bagte peberfrugter med fyld, som I kan se opskriften på her, samt brød og tzatziki. Til dessert fik vi en lækker brownie med vanille is og appelsin – brownien blev virkelig vellykket når jeg selv skal sige det (smider opskriften ind snarest). Og så fik vi selvfølgelig masser af vin og drinks. En super hyggelig aften i godt selskab!

Billeder at mit outfit ryger op på bloggen en af dagene.

Skriv kommentar 0 Kommentarer
juni 3, 2012 - 09:52

Looking back at May 2011

may 2011

Har slet ikke fået lavet et tilbageblik for maj måned sidste år, så her får I et noget forsinket et, inden det snart er tid til det næste.

I maj sidste år..

1. var ovenviste smykker mine yndlings – et chunky metalic blå armbånd, et påfugle hårspænde og en stor ring. Klik her for at se nærmere på smykkerne og læse hvor de er fra.
2. cravede jeg så meget denne fine stol Pasha. Det viste sig dog at hende Pasha er en noget dyr dame. Drømmer stadig om hende…
3. dyppede jeg jordbær i chokolade, som en overraskelse til min mor på mors dag. Se det færdige resultat her, hvor mine fine jordbær endte i toxido og butterfly.
4. Var vejret perfekt til udehygge med backgammon, slik og masser af vand
5. spiste jeg lækker pampas sandwich med fritter på café Mikkel, som i øvrigt også har de bedste youghurte med jordbær sirup og frisk frugt. Se den her.
6. klikkede jeg denne cream eyeliner samt lidt andre godter fra e.l.f. hjem. Synes deres make-up er rigtigt fint til prisen.
7. havde jeg også fødselsdag – har jeg jo hvert år 🙂
8. bestilte min familie og jeg billetter til Cirkusrevyen
9. var jeg til et wellness event, som faktisk var ret spændende. Udover lækre pindemadder og boblevand, fik jeg også et par goodiebags
10. købte jeg den fine og sjove banantop i H&M;

I maj sidste år, var jeg også på udkig efter nogle skjorter, og så lavede jeg for første gang en sildebensfletning. OG.. så postede jeg det berømte indlæg med en opskrift på Agnes cupcakes, som har været det hidtil mest læste indlæg her på bloggen!!
Hvis I har lyst til at tjekke resten af maj ud fra sidste år, så kan I klikke her.


Skriv kommentar 4 Kommentarer
juni 1, 2012 - 14:44

Fødselsdags cupcakes

Så får I lige billedspam. Undskylder for den manglende blogging de sidste par dage, men har været fuldt beskæftiget med opgaveskrivning. I dag kl. 12 blev den endelig afleveret, og jeg kan nu slappe af, og lede mine tanker hen på andre ting for en stund.

I får lige opskriften på cupcakesne fra min fødselsdag her, den minder meget om nogle af mine tidligere opskrifter – bare med lidt småjusteringer. Jeg fik 31 stk. ud af denne opskrift:

150 g blødt bagemargarine
5 dl. sukker
4 æg
4 dl. græsk yoghurt
3 tsk. bagepulver
9 dl. hvedemel
2 tsk. vanille sukker
Fyld:
250 g. frosne hindbær – hæld gerne en kande kogende vand over dem for at tø dem op (til halvdelen af kagerne)
50 g. kakao og 100 g. mørk chokolade (til den anden halvdel af kagerne)
Ovnen tændes på 180 grader. Smør, sukker og vanillesukker piskes, æggene tilsættes et ad gangen. Den græske youghurt røres i. Bagepulver blandes med melet, og det hele sigtes i dejen, som røres jævn. 
Del dejen i to og kom dem i hver sin skål. Tilsæt kakaopulveret og chokoladen til den ene del, og rør det godt ud i dejen. Tilsæt hindbærene den anden del, og rør forsigtigt rundt. Dejene hældes i metal muffin forme som er foret med papir forme. Formene skal være 2/3 fyldt, og de skal bages i ca. 25-30 min. 
Husk at cupcakesne skal være helt kølet af inden inden I tilføjer frosting, ellers smelter den!
Original butter frosting:
500 g flormelis
160 g meget blødt smør (gerne Lurpak)
½ dl. minimælk
2 tsk. vanille sukker
rød og blå frugtfarve
hvide chokoladestjerner
Pisk flormelis, vanillesukker og det bløde smør sammen med en elpisker. Tilsæt mælk lidt af gangen ( brug ikke mere end der står, så bliver frostingen for tynd). Jo mere der piskes, jo lettere og luftigere bliver frostingen. Del frostingen op i to skåle, og kom rød i den ene og pisk til frostingen er lyserød. 

Påfør frostingen ved at hælde den i en sprøjtepose med kagetylle. Tryk frostingen ned i spidsen af posen og begynd at ‘glasere’ hindbær cupcakesne fra yderkanten og rundt ind mod midten. Slut af med at pynte med hvide chokolade stjerner.

Del nu den resterende frosting i to portioner, og kom rød frugtfarve i den ene og blå i den anden og pisk til frostingen har fået farve. Kom det i en sprøjtepose med tylle – sørg for at der er plads til begge farver ved siden af hinanden – kom evt sprøjteposen i et glas og fold posen ud over kanten af glasset, så er det nemmere at fylde frostingen i. Sprøjt lidt ud på en tallerken ind til begge farver kommer ud. Kom det derefter på de afkølede chokolade cupcakes, ved at starte ude i siden og bevæge i cirkler ind mod midten.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Skriv kommentar 0 Kommentarer
Follow on Bloglovin

Find opskrifter

Madblogstoppen

Follow me on Instagram