Omelet for breakfast
Jeg synes omeletter er så lækre, man skal bare ikke have dem for tit. Denne spiste jeg til morgenmad forleden. Det er så super nemt at lave.
Hak et løg og kom det på panden ved middel varme sammen med et par skiver bacon. Skræl en gulerod, riv den på et rivejern og tilsæt på panden. Når løgene er møre og baconen har fået farve, røres to æg sammen med salt og peber og hældes over blandingen på panden. Efter ca. 5 minutter ligger du en skive toastost (eller revet mozzarella) på den ene halvdel af omeletten. Når omeletten er fast, klapper du den sammen og serverer. Og hvis I ikke er til lige så mørke omeletter som jeg er, så giver I den bare en smule mindre 🙂
Spinat vil også være en super lækker ingrediens, som kontrast til den lidt ‘fede’ smag af bacon.