Denne lækre salat synes jeg virkelig I skulle smage! Den minder en del om guaccamole i smagen, men bulguren giver et lækkert twist og en god fylde. Salaten kan spises både som et hovedmåltid i sig selv eller som tilbehør til en aftenret. Jeg har f.eks. spist den som tilbehør til hjemmelavede bådkartofler og krebinetter.

Til et hovedmåltid til en person skal du bruge:
1 dl. bulgur (gerne fuldkorn)
1 avocado
4 cherrytomater
et stykke agurk
salt og peber

Bring en gryde med 2 dl. vand i kog. Tilsæt bulguren og kog den i ca. 12 minutter ved svag varme, med låg på. Når bulguren er kogt og kølet lidt ned, så moses avocadoen med en gaffel og blandes med bulguren. Del cherrytomaterne i halve, skær agurken ud i tern og vend forsigtigt i retten. Hæld det ud på en tallerken og server.

Jeg undskylder for det lidt ‘tynde’ indhold i mine indlæg for tiden. I de her dage hvor jeg læser til eksamen, bruger jeg lidt kortere tid på mine indlæg. Det varer heldigvis ikke så længe, så er overskuddet og energien til alt andet tilbage igen :o)
I går var jeg slet ikke hjemme hele dagen, så nåede simpelthen ikke et indlæg til jer. Var i outlet med søde piger – fandt dog ikke noget, og så var jeg om aftenen oppe hos min veninde og hygge og have noget venindetid sammen med hende. Rigtigt dejligt!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...