Dette var hvad jeg lavede til aftensmad i går. Nemlig krebinetter, hjemmelavede pomfritter og butternut squash. Dele lige opskriften med jer, den er egentlig rimelig simpel.

Hjemmelavede pomfritter med skræl:
Ca. 5 kartofler pr. person. Sæt ovnen på 200 grader. Skyld kartoflerne. Skær dem ud i både og kom dem i en skål. Fordel salt, peber, oregano, basilikum, paprika og olivenolie rundt i skålen med bådene. Kom dem på en bradepande med bagepapir og fordel bådene så de ikke ligger oven på hinanden. Giv dem 30-40 minutter ved varmluft til de er gyldne og sprøde.

Butter nut squash:
Til dem der ikke ved det, så er en butter nut squash i græskarfamilien og har en lidt sød smag – den har intet med en squash at gøre. Skær skrællen af og del den derefter på langs, og tag kernerne ud med en spiseske. Skær den i tern og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Drys med salt, peber og de ønskede krydderier. Bag i ovnen i ca. 20 minutter.

Krebinetter:
Form 3-4 krebinetter af 500 g flæskefars. Tryk dem flade, vend dem i rasp og krydr dem med salt og peber. Steg ca. 8 minutter på hver side.


Forresten så kan I godt glæde jer til en konkurrence her på bloggen i morgen, så kig forbi 🙂
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...