Hjemmebagt roulade
Hej alle. Glædelig første december 🙂 så er det i dag der kommer julekalender, glæder mig helt hehe. I får her lige en opskrift på roulade – det er jo så lækkert med bagværk her i julen, ikke :o)
Du skal bruge:
3 æg
2 dl. sukker
1 teske bagepulver
2,5 dl. mel
ca. 1 glas jordbærsyltetøj (eller din favorit:)
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader. Æg og sukker piskes hvidt. Så vendes bagepulver og mel i. Det spredes i en firkant på en bageplade med bagepapir. Så bages det til det er en lys gylden farve – ca. 10-12 minutter. Det er meget vigtigt at der holdes godt øje med hvornår dejen er færdig, for hvis den får for længe, bliver den hård og kan dermed ikke rulles, samtidig må den jo ikke være rå indeni.
Imens dejen bages blendes jordbærsyltetøjet, hvis man vil undgå hele bær.
Når dejen er færdig vendes den over på et stykke bagepapir med sukker drysset udover. Så smører man syltetøjet ud over og ruller den til en roulade – det skal gøres hurtigst muligt, ellers stivner dejen for meget til at rulle. Pak den ind stanniol, så den holder på formen.
Det er en virkelig simpel opskrift, men alligevel kan det hurtigt gå galt. Jeg har lavet den 2 gange nu. Første gang havde dejen ikke fået nok, så den var helt klæg og kunne slet ikke rulles, så det hele inkl. et helt glas syltetøj røg ud i skralderen. Her anden gang lykkedes den næsten helt. Dejen fik lige et minuts tid for meget og knækkede derfor lidt da jeg rullede den, og samtidig var den lidt for sprød at tygge i. Så jeg gjorde det at jeg først lagde film om rouladen, og så stanniol uden om. Næste dag var rouladen blød og lækker.
Held og lykke med det, hvis I tør begive jer ud i det 🙂
Hyggelig blog 🙂
Håber du vil tjekke min ud:)
annalock.blogspot.com/
Anna <3
Hyggelig blog 🙂
Håber du vil tjekke min ud:)
annalock.blogspot.com/
Anna <3
Tak :o) Kigger da lige forbi.
Tak :o) Kigger da lige forbi.