Så oprandt dagen hvor jeg skulle ind og se cirkusrevyen. Jeg ved godt nok ikke hvor mange af jer der er til den slags humor, men jeg synes nu alligevel jeg vil dedikere et lille indlæg til det. Det skuffede bestemt ikke – sjove sketches, flotte kostumer, imponerende dans, god musik, ja stemningen og atmosfæren var bare virkelig god! Hvad synes I om cirkusrevyen generelt? Jeg er rigtig vild med det – specielt dengang Niels Olsen var med, men Ulf Pilgaard er og bliver dog legenden (hvor lyder jeg dog gammelklog, eller bare gammel!?). Jeg er ikke så meget til stand up, der er ikke noget hyggeligt over det – det er mere nogle replikker der bliver kastet i hovedet på en og så skal man sidde og grine hånende med af det. Ja ja det kan da være meget sjovt, det bliver bare for kedeligt i længden 😛 Cirkusrevyen og Ørkenens sønner derimod er den form for humor hvor jeg kan være med, og Linie 3 er egentlig også nogle hyggelige fætre.
Nå men jeg havde i hvert fald 2 fantastiske dage i København. Skal nok få smidt lidt flere billeder ind derfra. Har også en hel del billeder liggende, som jeg ikke har fået postet på bloggen endnu, fordi jeg simpelthen ikke har nået det, men de skal nok komme 🙂
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...