juli 18, 2011 - 18:56
My top 5 dream destinations
Kender I det når der er et bestemt sted (eller flere) man bare drømmer om at komme hen og man vil næsten gøre alt for at komme dertil en dag? Sådan har jeg det i hvert fald. Nedefor har jeg lavet en top 5 liste over steder jeg gerne vil hen.
No. 1 New York
New York er min ultimative drømmedestination nr. 1. Det startede da jeg var omkring 16 år og begyndte at følge med i ‘Sex and the city’ Jeg drømte om at leve newyorker livet lige som Carrie, og troede [læs: ønskede] at jeg kunne spare en masse penge sammen via. mit rengøringsjob et par gange om ugen. Jeg klippede sider ud fra aviser hver gang der var noget om New York, og gør det i øvrigt stadig når jeg falder over noget brugbart – det er jo rart at have sin egen hjemmeklippede guide bog 🙂
Når jeg en gang skal der over (for det skal jeg), vil jeg meget gerne være der en længere periode for at få et indtryk at byen og Newyorkerlivet, og ikke kun af byen som turist. Jeg tænker et par måneder plus minus.
No. 2 Miami
Miami har jeg hørt SÅ meget godt om. Alle siger det er paradis, og med de lækre sandstrande og bikini vejr nærmest året rundt, tror jeg det er et perfekt sted for mig at rejse hen, og slippe for min vinterdepression. Når jeg besøger andre lande elsker jeg at shoppe! Specielt et sted som Miami ville tiltale mig, da mange mærker er meget billigere der, end i Danmark. Sol og shopping kombineret – kunne det være bedre?
Her til efteråret skal min søster til Miami, og jeg glæder mig nærmest som et lille barn på hendes vegne. Jeg kan bare ikke vente med at se billeder og høre om hendes tur. Til den tid kan jeg jo også få be- eller afkræftet (forhåbentlig bekræftet) om Miami virkelig er paradis.
No. 3 Rome
Rom er også et sted jeg i flere år har drømt om at tage til – ikke mindst for at smage deres berømte gelato. Jeg bliver ofte inspireret når jeg ser film. I dette tilfælde af eventyrfilmen ‘When in Rome’ med Olsen søstrene, uanset hvor banalt det lyder. Jeg elsker film hvor jeg kan drømme mig selv til den verden (kan dog ikke lide film med overnaturlige ting). Udover det så er Rom en fantastisk smuk by med masser historie og mode ikke mindst.
No. 4 Monte Carlo?
Monte Carlo ved jeg faktisk ikke ret meget om, udover at det er der de rige bor og at det er schlaraffenland for gamblere, og så er stedet bare utroligt smukt. Jeg tror det er noget med den rige kultur der drager mig lidt. I Monte Carlo betaler man ikke skat, det er derfor at mange flytter dertil og det er derfor at en så stor del af befolkningen er rige. Ikke at jeg ville bosætte mig fast der og leve i sus og dus fremover, men kunne være sjovt at prøve at bo der et års tid eller sådan noget.
No. 5 Saint Tropez
Saint Tropez er indbegrebet af sol og luksus. Jeg ved ikke meget om Saint Tropez, men man kan vel aldrig gå helt galt ved at vælge en tur til det sydfranske; gå ture nede ved havnen blandt de overdådige yachts, nyde gode vine og mad fra det franske landkøkken.
Jeg elsker at opleve nye kulturer og nyde den stemning der er i andre lande. Det er derfor det er så spændende at rejse væk fra Danmark i ny og næ – pga. at det lige netop er anderledes fra Danmark og vores kultur. Er der steder hvor I bare virkelig drømmer om at komme hen? Jeg vil i hvert fald bestræbe mig på at besøge alle ovenstående fem steder på et eller andet tidspunkt.