Jeg lovede jo at lægge nogle billeder ind af make-uppen fra e.l.f. hvor jeg havde det på. Det blev altså ikke de bedste billeder, men håber I kan fornemme creme eyelineren inde bag ved mascaraen. Og så havde jeg også bronzeren på, men det fangede kameraet vist ikke rigtigt. Den havde lidt glimmer i sig. Jeg gav en vurdering af produkterne her hvis I er interesserede. Der er noget faveforskel i billederne fordi jeg tog det ene med mit spejlrefleks og de andre med min almindelige digi men håber det går. Ps. bare ignorer hvor skeløjet jeg ser ud på de billeder hehe.
Fik jo forresten holdt brunch i går, og jeg synes den blev meget godt vellykket. Jeg er jo ikke så vant til at invitere gæster på hjemmelavet mad, men med en brunch var det lige til at overkomme. Billeder følger.
Det bliver bare et ganske hurtigt indlæg i dag, da jeg har lavet noget hele dagen og planlægger en tidlig godnat. Ville bare vise jer denne fine cupcake bog som jeg fik i fødselsdagsgave. Meget sjovt at tænke på at jeg fik hele to bøger, når jeg nærmest aldrig læser en bog hehe. Ej nu indeholder de bøger jo heller ikke læsning jeg skal fordybe mig i som sådan. Anyways, jeg har inviteret min farmor til hjemmelavet brunch på lørdag og der tænker jeg lidt at lave cupcakes. Sikke et sammentræf. Tænker at jeg vil smide et par billeder ind af hvad jeg nu får bikset sammen – bliver bare helt stolt hver gang noget i et køkken lykkes for mig. Nå I må ha’ det. Nighty night.
Jeg har virkelig travlt for tiden. Jeg kan godt lide når jeg laver noget hele tiden (så glæder man sig også ekstra meget til de dage hvor man bare kan slappe af), men jeg stresser helt over alt det jeg prøver at nå. Der er en masse arbejde og jeg har planer hele ugen og ja jeg har bare fået lavet lidt (for) mange aftaler. Men jeg vil bestræbe mig på at nå det, og ellers må det bare blive noget med at skippe madlavningen og træningen. På mandag regner jeg med at jeg bare kan slappe fuldstændigt af, så det ser jeg virkelig frem til. Det er også først nu jeg sidder ned og slapper af. Derfor tillader jeg også mig selv lige at tænde computeren en halv times tid (skal jo følge med) og ellers bare sidde og slappe af og hygge, selv om jeg burde lave andre ting. For første gang i lang tid har jeg tændt stearinlys. Det er så sjældent jeg gør det, så havde helt glemt hvor hyggeligt det er. Vejret har også været lidt mere gråt i dag, så det passer perfekt med lidt indehygge inden sengetid.
Dette var hvad jeg fik i fødselsdagsgave af min søster; en lille sød sparebøsse, en strandkjole, som I i øvrigt nok skal få nogle bedre billeder af, og så en bog af Caroline Fleming, som hedder ‘Lykkelig nu’. Kender I den? Det er sådan en slags selvhjælpsbog eller hvad man skal kalde det. Den indeholder en masse små peptalks og så skal man så også selv skrive i den. Ku’ være jeg skulle lave et specifikt indlæg om bogen, når jeg er nået lidt længere med den. God gave var det i hvert fald, og jeg forudser at jeg kommer til at bruge kjolen en del denne sommer. Den er så dejlig let. Nu vil jeg smutte i køkkenet og lave noget aftensmad til min søster og jeg. Vi blogges ved. XxXx