I sidste uge tog mine forældre på ferie og jeg besluttede i den anledning at prøve at være sund den uge. Da havde jeg nemlig chancen for at lave nogle sunde retter i stedet for at der blev tvunget sovs og kartofler ind i munden på mig. Ej jeg elsker jo sovs og kartofler som kun mutti kan lave det, men da jeg nu havde chancen for selv at bestemme hvad jeg skulle have at spise, besluttede jeg mig for at skifte ris, pasta og kartofler ud med en masse grøntsager. Og det har jeg holdt!
Jeg har godt nok ikke været sund hele ugen, selv om jeg holdte mig fra de ting. Der røg noget, slik, noget chokolade, noget is og noget kage ned. Jeg kan nemlig bare ikke det med at være på kur. Det er for kedeligt! Så hellere bare ændre på nogle ting hen ad vejen, som for eksempel mine hovedmåltider.
To hele dage var jeg fulstændig sund hvor jeg undgik både, slik, kage, hvidt brød, frugt og sværest af alt chokolade. Det er jeg nu stolt af at der var hele to dage hvor jeg ikke spiste chokolade – var også lige på nippet til abstinenser 😉
Generelt har jeg fået nogle sunde morgen- middags- og aftenmåltider i sidste uge.
Jeg har været til thai-bo inde i fitness centret, som er lidt kampsport agtigt hvor man bygger en serie op og står og laver nogle slag og spark ud i luften. Det foregår til højt musik, varer en svedende time, toner dine arme lynhurtigt og er pisse sjovt. så har jeg været til volley og løbet/gået et par kilometer.
Jeg målte og vejede mig i mandags i sidste uge og gjorde så det samme igen i går. Tror det er en god idé at gøre det hver uge så man kan se om der sker resultater, og hvis I vil tabe jer, så skriv evt. ned hver dag hvad I spiser. Man vil jo nødig have at der skal stå sort på hvidt at man har syndet!
Håber det gav lidt inspiration og motivation ikke mindst, til jer der også gerne vil i bikiniform. De næste dage bliver I i hvert fald lige spammet med billeder af mad, sund naturligvis 🙂
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...