december 25, 2010 - 21:36
Juleaften åh hvor er du sød…
Pyha det er ikke meget jeg får været på bloggen for tiden, men når det simpelthen ikke. Igår havde jeg så travlt hele dagen. Om formiddagen pyntede jeg juletræ med min far og min søster, og senere skraldede jeg en masse kartofler for at overraske min mor og lette lidt på hendes stressede program 😛 Det tog mig så til gengæld også noget nær en time [læs: ikke yndlingsbeskæftigelse]. Bagefter skyndte jeg mig at klæde om for at tage i kirke med Johanne, som jeg ikke havde set i flere måneder. Det var også super hyggeligt, selvom vi ikke helt kunne lade være med at snakke imellem den kedelige præsts prædiken (der var jo en masse catch up to do)
Da jeg kom hjem derfra var min storesøster og hendes kæreste her med gaver, så det blev også til lidt tid med dem, men så var det også på tide at få klædt om og få pakket de sidste gaver ind ikke mindst (kl. var omkring 6 om aftenen) og så gik den ellers derfra med gæster, julemad, dans om træet og gaver. Herlig aften!
Håber I havde en fantastisk aften 🙂
Fik forresten aldrig lagt billeder ind af julekurvene og de skulle jo selvfølgelig være lagt ind inden jul, men bedre sent end aldrig.?